Fairtrade med kunst

Det er ikke kun mad og lækkerier man kan få med Fairtrade-mærket på. Også kunst bliver solgt som en del af en mere retfærdig handel.

SE MERE HER

En retfærdig byttehandel

Hvad vil det sige at lave en retfærdig byttehandel mellem mennesker? Hvordan er man sikker på, at begge parter er tilfredse, og hvad eller hvem stiller parameteret for at retfærdigheden er sket fyldest? Er det nok, at dem der bytter noget, begge er tilfredse med resultatet af byttehandlen? Også selv om den ene ikke ved, at den anden relativt set, i forhold til det samfund han kommer fra, har fået en merværdi på det firdobbelte? Er uvidenhed en uundgåelig del af en retfærdig byttehandel?

Et eksempel: Bonden i Sydafrika tænker at 5 kr. for et kilo af hans kaffebønner er en storslået pris, og han føler sig glad, rig og retfærdigt behandlet efter handlen. Købmanden i Danmark, tænker, at det var da fantastisk billigt for kaffebønner, som han normalt skal betale det firdobbelte for ved sine andre forhandlere. Han føler, han har scoret kassen og samtidig gjort en sydafrikansk mand glad og rig. Er det ikke retfærdigt? Ingen føler sig jo snydt eller uretfærdigt behandlet. Tværtimod. Eller burde købmanden have fortalt bonden, at hans bønner er meget mere værd, og at han burde sælge dem til en højere pris og derved ville kunne bidrage til at skabe en større økonomisk sikkerhed for sig selv, sin familie og sit lokalsamfund?

Min papbror sidder lige nu i Sydafrika og fortæller bønderne dernede, hvad de kan gøre for netop at sikre sig selv og deres samfund bedre økonomisk. Han arbejder med et projekt, hvor de bønder bliver mere bevidste om den rigdom den vestlige verden har at tilbyde for deres lækre produkter, og han brænder i den grad for sin idé. Han er vant til at arbejde med mælkeprodukter og fik for nyligt godkendt sit mejeriprojekt i Mozambique. Om 8 måneder står det første kommercielle mejeri i Mozambique klar til at levere produkter til den hungrende befolkning. Det er bl.a. ildsjæle som ham, der gør at vi får retfærdige byttehandler.

Men han og andre ildsjæle kan ikke gøre det alene. Så når den internationale verden står sammen og beslutter sig for en fælles mærkeordning, der støtter op om retfærdige byttehandler og samtidig oplyser os forbrugere om det arbejde, så begynder det at rykke. Især hvis vi forbugere, som jo i den sidste ende er dem der skal smide de ekstra kroner for bondens kaffebønner, bakker om retfærdigheden.

Hvad får vi til gengæld? Smagsoplevelser, medmenneskelighed, verdensomsorg og stof til eftertanke?

Læs mere her på Fairtrades hjemmeside, hvor det fælles internationale mærke uddybes meget bedre end jeg formår at gøre her i mit korte indlæg.

Og ja, jeg har fået den lækreste kasse fra Urtekram med figner, kanelsmåkagehjerter, kaffebønner, vanillepulver og andre lækre ting, for at skrive dette indlæg. De spurgte pænt og jeg tøvede ikke med at sige ja tak! (Og de kanelsmåkagehjerter…nammenam!)

Og ja, det er forfærdeligt nemt for mig at sidde og skrive positivt om, at man skal købe disse produkter for at hjælpe den 3. verden, når jeg selv har fået dem gratis sendt med posten og leveret til døren. Og sandheden er, at jeg har mindst lige så svært ved at efterleve det i det daglige, som du sikkert har. Men jeg prøver, og hvis jeg ved at skrive dette indlæg kan øge vores fælles bevidsthed bare en lille smule for Fairtrade, så napper jeg gerne den mulighed med i købet. Det for mig alene, er en retfærdig byttehandel.

Jeg har også fået is, marmelade og energidrik...

...og jeg mener stadig det samme om Fairtrade: